Uddeling af 100.000 kr. ved Rødekro Møbel Genbrug
Pressemeddelelse vedrørende uddeling af penge til ungdomsorganisationer
Y’s Men’s Clubben uddelte igen i år ca. 100.000 kr. Heraf blev de fleste uddelt til 7 lokale spejder og ungdomsorganisationer, som fik tildelt overskuddet fra klubbens Genbrugsbutik i Rødekro.
Overskuddet fra vores Møbel Genbrug fordeles således ubeskåret, i overensstemmelse med vores formål, til ungdomsarbejdet i det sønderjydske område.
Repræsentanter for foreningerne,der fik doneret beløb,var samlet i Møbelgenbrugsbutikken, hvor de fik overrakt et bevis på det bevilligede beløb.
I forbindelse med overrækkelsen fortalte repræsentanterne fra de forskellige organisationer om de projekter, som de har fået penge til.
Rødekro Møbel Genbrug og Y´s Men´s Clubben vil gerne takke alle, der har støttet butikken ved at give os møbler, ting og sager, som andre senere har købt, og derved hjulpet os til at uddele det flotte overskud, som går til unge mennesker.
Genbrugsmøbler, ting og andre gode sager, modtages og hentes med tak. Vi kan kontaktes på tlf. 7466 2400, mobil 5035 1811, eller på mail: mobelgenbrug@outlook.com. Se også butikken på Facebook ”Mobelgenbrug”.
Vi har for nylig foretaget en ombygning af butikken, så at vi kan spare på energiudgifterne, samtidig med at butikken er blevet mere overskuelig og bedre indrettet. Der er således blevet plads til flere varer, både på hylderne og på gulvet. Vi glæder os til at byde alle velkommen.
Vi har samtidig ændret vores åbningstider, så vi har åbent alle hverdage fra kl. 13 til 17.